Al begyndelse er svær specielt med kroniske Smerter pga diskusprolaps og dårlig ryg
Smerter

En lille start

17. oktober 2017

Den 17. December 2014 blev jeg opereret for den ene diskusprolaps i nakken. Jeg kunne slet ikke vente med at vågne op og være smertefri – for det havde jeg en helt klar forventning om. Kirurgen havde forklaret mig, at jeg de første par uger stadig ville have smerter pga operationen, men bagefter ville smerterne forsvinde. Så jeg glædede mig så afsindig meget til at få det overstået.

To uger efter operationen var smerterne stadig voldsomme – men nu skulle jeg starte til genoptræning og så skulle det hele nok blive godt igen…

Vi var 3 på genoptræningsforløbet – alle 3 med samme overståede nakkeoperation. Vi startede med at lægge os på ryggen på en måtte og en hovedpude. Så skulle vi bare ligge her og slappe af (så godt vi nu kunne). Efter lidt tid gik øvelsen ud på at strække begge arme op bag hovedet og føre armene ned langs siden så tæt på gulvet som de kunne komme – og det var ikke langt. Mine arme svævede nærmest bare over hovedet på mig. Det var helt umuligt at få dem ned. Så da jeg gik hjem fra træningen var jeg dybt frustreret og tænkte, at det var fuldstændig håbløst.

Næste gang var det samme – smerterne i nakken var ulidelige og armene ville absolut ikke komme længere ned. Endnu engang en skuffet og frustreret Tina.

Men lige så langsomt begyndte genoptræningen at virke og armene kom længere og længere mod gulvet. Vi fik flere og flere øvelser og jeg fik modet tilbage igen. Efter 6 måneders genoptræning kunne armene røre gulvet hele vejen rundt, jeg lavede armbøjninger og cyklede små ture. Det var en kæmpe sejr og en fantastisk følelse (selvom smerterne ikke forsvandt).

Al begyndelse er svær

Nu sidder jeg så her og starter min blog op. Jeg har aldrig forsøgt at blogge før og kender ikke de rigtige “øvelser”. Det her er mit andet indlæg og lige nu er jeg dybt frustreret – præcis ligesom efter første genoptræning. Lige nu er min blog næsten helt tom og meget kedelig at se på. Kun et enkelt lille bitte indlæg… Men så er det jeg skal huske mig selv på, at al begyndelse er svær og intet kommer af sig selv. Jeg skal bare blive ved og ved – ligesom til genoptræning – og pludselig en dag vil min blog indeholde mange flere indlæg og de sider som jeg synes den skal. Jeg ved det kommer til at tage noget tid. For et liv med kroniske smerter betyder for mig, at jeg ikke bare kan knokle på. Jeg har brug for ro og hvile. Det er kun på de gode dage, hvor smerterne ikke er for voldsomme, at jeg kan koncentrere mig om at skrive. Men nu er jeg igang og selvom jeg er frustreret er det også en fantastisk skøn følelse at være nået hertil.

Al begyndelse er svær, men man skal aldrig give op 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *