EKG viser hjerterytmeforstyrrelse. Har jeg en hjertefejl? Eller er jeg bekymret uden grund? Sygehuset har igen glemt at svare mig.
Om mig

Er jeg bekymret uden grund?

9. december 2017

I noget tid har jeg været enormt træt – mere træt end sædvanligt.

Jeg har ofte følt mig svimmel, svag i kroppen og underligt fraværende. En del gange har jeg været ved at besvime. Min hvilepuls har, ifølge mit Garmin ur, ligget helt nede på 30. (Hos kvinder ligger en almindelig gennemsnitlig hvilepuls på ca. 70-90).

Så jeg fik en tid hos min læge, torsdag den 21. september, for lige at få det tjekket. Min læge var ret bekymret over min ekstremt lave hvilepuls og tog en del plodprøver og lavede et hjertekardiogram.

Den efterfølgende mandag fik jeg svar fra min læge.

Både min blodprocent og alle blodprøverne var super fine – men hjertekardiogrammet viste en hjerterytmeforstyrrelse. Hun sagde at jeg bare skulle tage det helt roligt, men hun synes lige jeg skulle en tur forbi hjerteafdelingen og få det undersøgt.

Jeg havde lige nogle dage hvor jeg var vildt ked af det og bekymret. Endnu en lidelse… Endnu en ting der var galt med mig… Men jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville tage sorgerne på forskud og skubbede det lidt i baggrunden – så godt jeg nu kunne.

Så, jeg fik en henvisning til hjertemedicinsk ambulatorium på OUH og den 23. oktober fik jeg påsat en optager, som skulle måle min hjerterytme.

Jeg havde hjertemåleren på i to dage og afleverede den med det samme på OUH, så jeg hurtigst muligt kunne få svar på resultatet. Lægen, som stod for undersøgelsen, sagde at jeg skulle forvente en svartid på op til 2 uger.

Efter 3 uger, havde jeg stadig ikke fået svar på undersøgelsen.

Så jeg ringede til hjertemedicinsk ambulatorium og spurgte, om der var kommet svar på min undersøgelse. Jeg fik et meget kort og kontant svar: “Nej, det var der ikke og de havde altså travlt, så der kunne godt gå 4 til 5 uger førend jeg fik svar. Jeg ville blive kontaktet, når de havde et resultat på undersøgelsen.”

Så jeg måtte bare gemme bekymringerne væk og vente lidt endnu.

Der er nu næsten gået 7 uger og jeg har stadig intet hørt. Så jeg tænkte, at jeg da lige kunne prøve at se lidt på mine journaler på sundhed.dk. Der finder jeg så en journal, fra den 22. november, med svar på min undersøgelse. Så, de har et resultat af hjertemåleren. De ved om jeg har en hjertefejl… Jeg ved det bare ikke. Jeg er ikke blevet kontaktet, som de lovede… Og jeg forstår ikke rigtig hvad resultatet af undersøgelsen er. Der står en masse ord, som for mig er sort snak. Gad vide om jeg fejler noget? Har jeg en hjertefejl? Eller er jeg bekymret uden grund?

Lige nu er jeg virkelig gal og skuffet. Endnu en gang er jeg blevet glemt! Svigtet. Endnu engang har sygehuset glemt at give mig et svar tilbage. Og det er ikke første gang de glemmer mig… Ved den sidste MR scanning af min ryg, glemte de også at vende tilbage til mig med et svar. Der måtte jeg ringe 4 gange, førend det endelig lykkedes mig at få et resultat. Jeg havde fået besked om, at der kunne gå op til 10 dage førend jeg fik svar på scanningen. Efter 4 uger ringede jeg til afdelingen, som sagde at de for længe siden havde sendt svaret til neurokirurgen, som skulle kontakte mig. Det havde hun bare glemt! Der gik så 3 yderligere opringninger fra mig, førend neurokirurgen huskede at sende et svar til mig.

Jeg synes virkelig det er foruroligende, at sundhedsvæsenet ikke tager patienter mere alvorligt.

At man som patient kan blive glemt. Overladt til sig selv. Hvad vil der ske, den dag de “glemmer” at kontakte en der er livstruende syg? Eller er det bare os med “småskavanker” der bliver glemt? Er vi ikke vigtige nok? Dette er ikke rimeligt – eller er det? Er det bare mig der er lidt emsig i forhold til mit helbred?

Jeg har lidt svært ved at forstå, at vi betaler den høje skat og skulle eller burde have et højere udviklet sygehusvæsen, der favner både stærk og svag? Ville vi, som patient i sygehusvæsnet, være bedre tjent med selv at betale for de udgifter vi har og er dette virkelig grundlaget til, at så stor en del af den danske befolkning har en privatforsikring der dækker, hvis man bliver syg? Det er mange spørgsmål og i dagligdagen tænker jeg heldigvis ikke så meget over det, men lige nu kan jeg ikke lade være med at tænke:

Det kræver et godt helbred, at være syg i Danmark.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *