Mine smerter gør ikke kun ondt på mig, mine børn lider også
Familieliv | Smerter

Mine smerter gør ikke kun ondt på mig

11. november 2017

Mine børn har også ondt.

Inden jeg kom til skade i 2014 havde Emilie og Tobias en enormt aktiv, livsglad og nærværende mor. En mor der aldrig sad stille eller sov til middag. En mor der stod tidligt op hver morgen og løb tur, styrtede rundt og gjorde rent, slog græs, ordnede have, handlede ind, lavede mad, passede sit arbejde…

En mor der hele tiden var glad og frisk og gerne tog en fodboldkamp i haven eller et spil matador. Der var tit nybagte boller eller lækker kage. En mor der var fuld af liv og næsten altid glad.

Den mor mistede de fra den ene dag til den anden.

Da Emilie var 15 år og Tobias 9 år ændrede alt sig for dem. Deres liv tog en kæmpe drejning – Alt det de havde været vant til forsvandt. Deres mor blev en helt anden mor.

Pludselig havde de en mor der var fyldt op af smerter og stærk smertestillende medicin. En mor der var ked af det, trist, modløs og fraværende.

De skulle se på en mor, der kæmpede for at hænge sammen, som ofte lå på sofaen og havde brug for hjælp til at komme op igen og til at klare alt hjemme. Deres mor var pludselig afhængig af dem og de var nødt til at overtage mange af pligterne. De skulle passe på deres mor, som ellers altid havde passet på dem.

De blev bange.

Jeg kunne tydeligt se frygten og sorgen i deres øjne. Det gjorde ondt på dem, at se mig lide, at have så mange smerter og se mig kæmpe for at komme igennem dagen. De var bange for om jeg kunne klare det. De var bange for at miste deres mor.

Vi havde alle sammen ondt og var alle sammen igennem en lang sorgprocess. Vi skulle alle lære at leve med smerterne og en fuldstændig ændret hverdag. Et liv med smerter.

Jeg var bange for om vi kunne holde til det.

Om vi nogensinde kunne blive en “normal” og hel familie igen. Men vi har snakket rigtig meget sammen og jeg har valgt at være 100% åben og ærlig overfor børnene, så de ikke bare var med på sidelinjen. Jeg synes, at vi nu er blevet meget tættere sammen og har et helt særligt bånd. Vi er blevet stærkere sammen og er enormt opmærksomme på hinanden og hvordan vi har det. Det har været 3 hårde smerteår for os alle hjemme og jeg har tit været bange for om det ville ødelægge mine dejlige børn.

I søndags blev jeg enormt glad, lettet og rørt.

Emilie har oprettet sin egen blog om mode og skønhed. I søndags skrev hun et meget personligt indlæg om mig – om hendes mor og om hvordan smerterne har ændret vores liv.

Jeg blev enormt stolt og lettet over at hun turde skrive om det. At hun ikke er flov over sin mor og at hun, ligesom mig, synes at vi er blevet endnu tættere. Emilie skriver bla.:

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kunne være mere stolt af hende. Hele den her lange og barske proces har kun fået os alle herhjemme endnu tættere sammen og styrket vores bånd enormt. At se sin mor ligge murret fast til sofaen og kigge ind i en lygtepæl en hel dag, snakke med ”den lille pige” herhjemme eller værst af alt troet, at hun var omgivet af sorte mænd/skygger over alt, er ikke noget at nogle bør opleve. Men det har vi” (I kan læse hele Emilies blogindlæg her)

Jeg er ked af at mine smerter har gjort så ondt på mine børn.

Jeg er ked af, at de så tit har set mig græde og tvivle på mig selv og på livet. Men jeg er også glad og lettet over at vi klaret den svære tid sammen.

Vi skal formentlig leve med mine smerter altid. Men, når bare vi har hinanden, så føler jeg mig lige nu overbevist om at vi klarer det sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *