Nu prøver jeg igen
Familieliv | Smerter

Nu prøver jeg igen

2. marts 2020

Det er virkelig længe siden at jeg sidst har skrevet et indlæg 😕 Jeg har forsøgt utrolig mange gange, men har simpelthen ikke kunne. Det har været en virkelig lang, hård periode og mit hoved har været ren kaos. Nu prøver jeg igen og håber ikke, at det blir alt for rodet og negativt.

Det startede nok helt tilbage for 1,5 år siden hvor vi solgte vores hus og måtte flytte i sommerhus. Her boede vi langt væk fra alt og alle, mens vi ledte efter et nyt hjem. Det var åbenbart ikke så nemt, som vi havde regnet med, at finde det helt rigtige sted at bo. Jeg blev mere og mere isoleret i sommerhuset og tomheden fyldte mig.

Alt for meget at nå

I foråret blev Tobias konfirmeret og kort efter blev Emilie student. Vi holdt to store havefester og havde travlt med at nå det hele. Mange arrangementer, planlægninger og ting at holde styr på.
Samtidig havde vi travlt med at få styr på et nyt hjem. Vi købte en ejendom, renoverede den ene lejlighed og der flyttede Emilie ind. Min lille datter flyttede hjemmefra og det var virkelig hårdt for mig. Jeg blev enormt trist og der var så tomt i sommerhuset uden hende
😢 Så skulle jeg pludselig flyttes til en anden afdeling på mit arbejde og forlade min kendte plads og kollegaer.

Samtidig med alt det (som om det ikke var nok) blev vores elskede lille Freddi pludselig ramt af en alvorlig hjertesygdom og vi var lige ved at miste ham. Dyrehospitalet redede ham – men desværre fik vi af vide, at vi ikke ville have ham ret meget længere. Det slog mig helt ud og så gik alt i stå for mig.

Jeg blev trist og tom og jeg tror egentlig at depressionen kom tilbage. Heldigvis har jeg en enormt støttende og forstående mand, som er god til at lytte og komme med løsninger. Så vi snakkede rigtig meget og indimellem fik han hevet mig lidt op – men kun lidt.

Det hele blev for meget

Da vinteren nærmede sig og mørket begyndte at vende tilbage, besluttede vi at løsningen med at bo i sommerhuset ikke fungerede mere. Et år væk fra det hele og kørslen frem og tilbage var for opslidende. Jeg kunne simpelthen ikke klare at bo så isoleret mere. Så vi fandt en lejlighed inde i byen som vi kunne leje midlertidigt, indtil vores egen lejlighed på et tidspunkt blev klar. Heldigvis blev det en lejlighed tæt på Emilie og her bor vi så nu😊

Lille, dejlige Freddi måtte vi, efter 12 skønne år, sige farvel til den 3. december. Det var en kæmpe sorg for os alle og et enormt stort savn. Den lille bitte hund har betydet så meget for os og det er så hårdt at undvære ham. Jeg savner ham hver dag og har svært ved at være alene hjemme uden ham. Han var altid glad når jeg kom hjem og elskede at sove til middag med mig. Min lille middags-lurs-makker 💙

Det har været en hård, opslidende, stressende, trist og ensom periode og en kamp at komme igennem.

Jeg har været langt nede mange gange og hver gang jeg lige er kommet lidt op, var det som om der skete noget dårligt, så jeg røg ned igen. 2019 var vist ikke ligefrem vores år, men jeg har besluttet at 2020 bliver et godt år ☺️ Nu har vi været rigeligt igennem.

Nu prøver jeg igen at finde glæden tilbage og se fremad.

Lige nu er vi stukket af til Bali ✈️🌴☀️ og det er virkelig godt for mig at komme helt væk fra hverdagen, triste tanker og bekymringer. Det er godt for vores lille familie at have tiden til hinanden igen. Fuldstændig ro, afslapning og varme gør godt.

Jeg har besluttet, at når vi rejser hjem herfra, så lader jeg alt det negative og triste blive tilbage og så skal der arbejdes på at finde livsglæden tilbage igen ❤️ Finde frem til det der gør mig glad og forsøge at se det positive i hverdagen. For selvom det hele ikke er godt, er der ALTID noget der er godt – det har jeg lært ved taknemmelighedstræning 🙏🏻 og det må jeg vist hellere vende tilbage til ☺️

Only registered users can comment.

  1. Hej Tina, det rører mig dybt at læse dit indlæg. Hvorfor mon nogen af os, skal have større udfordringer her i livet?
    Det med at sige farvel til sin bedste ven på 4 ben, kender jeg også til, det er forfærdenligt. Vi savnede i et år, og fik så en ny skøn hvalp, der nu er 7 1/2md. Det bedste der er sket i mit liv længe.

    Jeg synes virkelig godt om din tanke med at lade alt det dårlige blive på Bali, når I rejser hjem. Du er sej, du klarer den og får det bedre igen, vær lykkelig for den mand du har. Fortsat rigtig god ferie. Og rigtig god bedring.

  2. Hej Tina. Ja der har været mange og svære udfordringer i de sidste par år. Både fysiske og psykiske, som kan “tære” meget på én. Rejsen til Bali, hvor familien er samlet og får slappet af, og “renset ud” i både krop og sjæl, håber og tror vi er starten på et godt nyt år.
    Et nyt hjem i en lækker bolig skal bygges op i nær fremtid i tæt kontakt til hele familien, bliver helt sikkert “god medicin for kroppen”.
    Knus mor og Finn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *