Opskrift på sunde og lækre dadelsnitter

Sunde og lækre dadelsnitter

Dadelsnitter er et perfekt alternativ til slik

De indeholder ikke raffineret sukker. De indeholder selvfølgelig frugtsukker fra dadlerne, men frugtsukker er nu engang bedre end raffineret sukker. Jeg ved godt hvad jeg helst vil give min krop 🙂

Jeg er fuldstændig vild med dem 😍 Jeg synes faktisk de smager meget bedre end romkugler og så er de bare skønne at have liggende, når sukkertrangen melder sig.

Førhen lavede jeg dadelkugler. Jeg synes bare det er så besværligt (og ulækkert) at trille den klistrede dadelmasse til kugler.  Så derfor laver jeg dem nu som snitter. Det er meget nemmere og de bliver super flotte.

Her er min opskrift på sunde og virkelig lækre dadelsnitter

Det skal du bruge

  • 250 g dadler uden stegen
  • 100 g mandler
  • 1 dl kokosolie
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl kakaopulver
  • 50 g mørk chokolade

Sådan gør du

Hak mandlerne fint i en minihakker eller foodprocessor og hæld de hakkede mandler i en skål. Hak den mørke chokolade groft. Hæld den hakkede chokolade, kokosmel og kakaopulver over i skålen til de hakkede mandler.

Kør dadlerne igennem minihakkeren sammen med kokosolien til en meget klistret masse. Fyld det over i skålen med de andre ingredienser og bland det hele sammen med en gaffel til en klistret masse.

Beklæd et firkantet fad med bagepapir, fyld den klistrede masse over i fadet og tryk det fladt med et stykke bagepapir hen over. Drys massen med kokosmel og stil fadet på køl.

Efter ca. 30 min i køleskabet er dadelmassen blevet hård – så nu skal du bare skære dadelsnitter i den størrelse det passer dig👏🏼 Jeg skærer mine i harlekintern.

Velbekomme 🤤