Så tog smerterne styringen igen
Smerter

Så tog smerterne styringen igen

6. februar 2018

For ca en måned siden – den 2. Januar startede jeg på en frisk. Jeg startede på min nye livsstil. En livsstilsændring med fokus på at være god ved mig selv.

De første tre uger gik virkelig godt.

Jeg havde fokus på at være god ved mig selv. Jeg var topmotiveret og glad for at tage kontrollen. Nu var det slut med bare at lade smerterne styre mig og mit liv!

Sammen med min dejlige familie ændrede vi vores usunde vaner til en sundere kost med masser af kål, grøntsager, urter og frugt.

Tre gange om ugen var jeg i fitness med Thomas og gik en masse ture de andre dage. Det var helt fantastisk. Jeg kunne tydeligt mærke at jeg fik mere mere energi.  Jeg følte mig stærk💪🏼

Men så tog smerterne styringen igen 🤕

Det startede med et kursus gennem mit arbejde. Efter en lang dag med mange input, mange mennesker og en lang køretur, var min krop helt færdig. Smerterne var der igen. De slemme smerter.  Tre dage senere en 40 års fødselsdag og samtidig renovation af vores ene badeværelse og lige en stand til et loppemarked en hel weekend oveni 😬  Det blev for meget for min krop og mit hoved.

Så det betød 2 uger med konstante voldsomme smerter i hele ryggen og en dundrende hovedpine.

Smerterne var der hele tiden.

Jeg fik ikke ro. Smerterne havde taget styringen og jeg følte ikke der var noget at gøre. Jeg gav op til smerterne. Havde ikke overskud til at tænke på, at være god ved mig selv. Kunne ikke holde fast.

Jeg var bare smerte.

Jeg kunne ikke sove om natten og om dagen havde min krop svært ved at give slip og slappe af. Jeg følte, at der var rod, larm og kaos omkring mig hele tiden. Det eneste jeg kunne fokusere på var smerten. Jeg kunne ikke få tankerne væk. Kun smerte.

Jeg havde ikke overskud til at tænke sund kost eller mere bevægelse. Det handlede udelukkende om, bare at overleve. Få dagen overstået og håbe på at smerten snart forsvandt.

Samtidig fik jeg virkelig dårlig samvittighed. Det var jo ikke kun mig smerten gik ud over. Det var også min familie. Tobias og Emilies glade mor var væk igen. Nu lå deres mor bare i sofaen eller gik rundt som en zombie indhyllet af smerte. Og Thomas havde en ekstremt fraværende og kedelig kone.

En morgen sagde Thomas til mig:

“Hvor er du bare sur!”

Nej, jeg er ikke sur. Jeg er bare smerte. Smerten er hele mig lige nu. Jeg kan ikke rumme andet. Jeg kæmper for at hænge sammen, for at klare mig igennem dagen. Passe mit arbejde og hjemmet. Forsøger at dæmpe smerten. Der er ikke plads til andet – så jeg lukker alt andet ude. Kun smerte.

I går tog jeg så en beslutning.

Jeg ville ud af smerten igen. Så jeg lyttede endelig rigtigt efter og blev hjemme fra arbejde. Blev liggende i sengen hele dagen og gav kroppen tid til at give slip. Bare fuldstændig ro. Ingen pligter. Og det samme i dag  kun ro og hvile

Jeg tror, at det var det der skulle til. Jeg har sovet bedre i nat og hovedet og kroppen virker mere afslappet. Så nu er jeg klar til at tage styringen tilbage igen❤️

Only registered users can comment.

  1. Kære Tina.
    Tak for dit skriv. Hvor kan jeg dog nemt sætte mig ind i dit sted. De er så frustrerende de smerter. Og tilbagefaldene rammer skide hårdt, for nu var der jo lige smagen af fremgang… Stort kram til dig ❤

    1. Tusind tak Patricia❤️
      Åh ja, det er virkelig hårdt med tilbefaldende. Jeg ved godt at de kommer, men blir alligevel så afsindig ked af det og skuffet hver gang. Kæmpe kram fra mig til dig😘

      1. Og det gør man bare! Jeg krydser fingre for, at din kurve vender og fremgangen snarest melder sig på banen igen 😘 Kæmpe kram til dig ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *