opskrift på lækkert mættende glutenfri knækbrød

Lækkert mættende glutenfri knækbrød

Jeg elsker knækbrød, men dem man kan købe er virkelig kedelige og ikke særlig sunde.

Derfor gik jeg for længe siden i gang med at fremtrylle en sund opskrift på knækbrød. Jeg ville have knækbrød uden gluten og sukker og så med sunde og mættende ingredienser. Det har virkelig ikke været nemt. Så mange bradepander knækbrød er enten endt i skraldespanden eller som smuldrende mysli🤨

Men nu er det endelig lykkedes mig at lave den perfekte opskrift på lækkert mættende glutenfri knækbrød 👏🏼

De er virkelig nemme at lave, smager fantastisk og mætter virkelig godt. Og så er de sunde – ingen raffineret sukker eller mel 😅

De er perfekte at spise de dage, hvor jeg kommer hjem fra arbejde og ikke orker at lave middagsmad 😋

De er også skønne som et lækkert alternativ til en eftermiddagssnack og om aftenen i sofaen med en god kop urtete. Til morgenbordet i weekenden eller i madpakken til ungerne.

Vi er alle helt vilde med dem hjemme hos os👌🏼

Her er min opskrift på lækkert mættende glutenfri knækbrød:

Det skal du bruge:

  • 1 dl chiafrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 1/2 dl. mandler
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 dl koldt vand
  • 1 æggehvide
  • 1/2 dl kokosolie (smeltet)
  • Salt

Sådan gør du:

Start med at hælde chiafrø og vand i en skål. Her skal de stå i ca 15 min, så de danner en klistrende masse – det er nemlig med til at holde sammen på knækbrødet👌🏼

Fyld mandler og græskarkerner i en minihakker og hak løs. Alternativt må du hakke dem med en kniv – det er bare hårdt. Det må meget gerne blive en blanding af finthakket mel og grovhakkede stykker.

Hæld de hakkede mandler og græskarkerner i skålen med chia-massen. Fyld resten af ingredienserne i skålen og rør det sammen (vent med saltet)

Kom et stykke bagepapir på en bradepande og fordel massen i et tynd lag. Brug evt en grydeske eller dejskraber til at få det fladt.

opskrift på lækkert mættende glutenfri knækbrød

Det er nu du skal bruge saltet – drys / kværn salt ud over massen.

Skær forsigtigt knækbrødsmassen i den størrelse stykker der passer dig. Det er vigtigt at du skærer dem nu, inden de blir bagt – det har jeg efterhånden lært ☺️

Knækbrødene bages ved 180 grader (varmluft) i ca 30 min. Men kig jævnligt til dem – måske er din ovn anderledes end min.

Når de er kølet af, fylder jeg dem i et stort tætsluttet glas og stiller dem på køkkenbordet, så vi alle kan gå hen og hapse af dem☺️

Velbekomme ❤️