Opskrift på ingefærshot med gurkemeje og chili

Opskrift på ingefærshot med gurkemeje og chili

Ingefær og gurkemeje kan dæmpe ledsmerter fra inflammation i kroppen.

Ingefær og gurkemeje er antiinflammatorisk (bekæmper betændelsesreaktioner i kroppen), er fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, som har flere positive effekter på kroppens velvære, og så skulle rødderne være smertereducerende.

Derfor drikker jeg ingefærshot hver morgen.

Jeg blander ca en halv deciliter af shotten i et stort glas vand og drikker det som saft. Det smager skønt og føles fantastisk at starte dagen med noget sundt for kroppen.

Her får du min opskrift på den populære drik.

Det skal du bruge:

  • 300 g økologisk ingefær
  • 3 stk gurkemejerod
  • 3 liter vand
  • 3 økologiske citroner
  • Frisk chili efter smag

Fremgangsmåde:

Skyl ingefær, gurkemeje, citroner og chili grundigt. Skær alle ingredienserne i skiver eller tern, læg dem i en gryde og tilsæt vandet. Lad blandingen småkoge i en halv times tid og tag herefter drikken af varmen. Lad det køle ned lidt og si alle ingredienserne fra.

Hæld det hele på rene lufttætte glasflasker, og opbevar dem i køleskabet, hvor det kan holde sig i 2 – 3 uger.

Velbekomme ❤️